Tillid til vandet

Tillid til vandet

Bagdøren til bussen kan ikke lukkes ordenligt, og siden jeg sidder tættest på den, er det naturligvis mig, der skal sørge for at holde den lukket, sådan at den ikke flyver op i hovedet på ham der kører på motorcykel bag os. 

Vi er på vej til en landsby ved navn Santo Pablo, der ligger lidt uden for Ormoc City på øen Leyte, Filippinerne. Vi har nødhjælpsposer med mad og nogle få vandfiltre, der blev doneret til os dagen forinden. Vi ved at det er svært at få rent vand og jeg har ofte set folk vælge Coca-Cola frem for vand, fordi der er lavere risiko for bakterier i cola.

Da vi ankommer i landsbyen står alle beboerne udenfor for at tage imod os. De har et stort skilt, hvor der står: “Velkommen brødre og søstre! Tak for nødhjælpen.” Der er allerede dannet sig en kø for at modtage ris, nudler og sardiner. Nogle af fyrene begynder at række nødhjælpsposerne ud, mens andre gør klar til vores “vandshow”. Efter hver familie har modtaget en pose med mad starter vi demonstrationen af vandfiltrene.

Det er første gang vi demonstrere disse vandfiltre, men vi har fået at vide af de, der donerede dem til os, at det er yderst vigtigt at vinde folks tillid. Hvis ikke vi er i stand til at overbevise folk om, at disse filtre er i stand til at rense beskidt vand, vil folk ikke benytte sig af dem, af frygt for at blive syge, og filtrene vil være gået til spilde. Dermed også sagt – vi vil ikke have givet dem en mulighed for rent vand.

Drengene hælder vand fra vandhanen i en gennemsigtig flaske og smider mudder og jord i vandet. Derefter viser de den til alle, der kigger. Alle kan se de brune muddervand. De hælder vandet i en spand, der er forbundet med et vandfilter, og ud kommer det reneste filtrerede vand. De rækker vandet til én af de gamle mænd i landsbyen og beder ham drikke det. Alle der står omkring griner, da han ryster på hovedet og laver en nervøs grimasse. En af drengene fra holdet tager en stor slurk af vandet. Stilhed… En af de andre drenge tager også en tår. Han stikker sin tommelfinger ud og siger: “Det smager godt.” – Stadig stilhed.

Lige pludselig hiver den gamle mand flasken ud af hånden på min ven og begynder at bunde vandet i flasken og stopper først, da en anden tager flasken fra ham for  også at smage på vandet. Børnene omkring os begynder at juble og hoppe og de vil alle smage på det rene vand.

Vi har vundet deres tillid, og nu ved vi, at filtrene vil blive brugt.

Leave a Reply