Giv mig lidt ånd

Giv mig lidt ånd

Hun var nok omkring to år gammel. På trods af huller i hendes små tænder, havde hun et sød og frækt lille smil. Hun sad på hug, mens hun fyldte små vandflasker op med vand fra kloakken bag huset. Vandet var jo langt fra rent, men hun lagde flaskerne forsigtigt ned i en lille kurv før hun passerer mig og går ind i huset.

Jeg er bevidst om risikoen for at blive misforstået, men følger stadig efter hende ind i huset, i køkkenet, hvor jeg møder otte voksne mennesker med nysgerrige blikke. De gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig ned og gjorde en stol klar til mig De talte ikke engelsk og jeg talte ikke tagalog.

Ham der oversætter for mig stikker hovedet indenfor og spørger hvad jeg laver.
”Jeg ved det ikke, men jeg har lyst til at tale med dem,” svare jeg. Han får også en stol og sætter sig over for mig.
”De vil gerne vide, hvorfor du er her,” oversætter han og jeg fortæller dem, hvordan Gud elsker Filippierne så højt, at han bad mig tage dertil og vise omsorg for hans folk efter tyfonen, Yolanda, ramte.

Vi fortsætter samtalen ved at tale om Helligånden, og jeg fortæller, hvordan han hjælper mig til at kende og forstå Guds vilje. Jeg følte at jeg skulle spørge dem, om de havde lyst til at inviterer Helligånden ind i deres eget liv, så det spørger jeg dem om. Jeg kigger bagefter over på ham der oversætter for at hører, hvad deres reaktion er.

”Hvad siger de?” spørger jeg.

”De vil have Helligånden,” svarer han.

”Vent. Hvor mange af dem?” spørger jeg ham.

”Dem alle” responderer han, ”de ville alle sammen have Helligånden.”

Leave a Reply