5 måder du kan blive bedre til tværkulturel kommunikation

Vi lever i en verden hvor lande grænser har lille betydning og hvor vi har flere og flere relationer til mennesker fra anden etnisk baggrund end vores egen. Jeg ved at mange af jer, der læser denne blog, arbejder med mennsker fra andre kulturer og nogle gange kan det være en kæmpe udfordring. Mange af udfordringerne stammer fra misforståelser, forskellige syn på livet, politik og religion, og til tider noget så simpelt, som hvad der er opfattet som normal opførsel over for andre mennesker. Denne blog er en liste over typiske områder, hvorpå tværkulturelle udfordringer kan opstå, samt en forklaring på hvorfor forskellene eksisterer, hvormed der også vil være forslag til hvordan man skal håndtere situationerne det opstår i.

Note: Alle de ting jeg påstår i denne blog kan blive bekræftet i følgende bøger:

Samovar, Porter & McDaniel. 2010. Communication between cultures.
Adler & Proctor. 2014. Looking out looking in.

1. PRIVAT INFORMATION

Føler du til tider at du løber imod en væg af akavet stilhed når du fortæller om dig selv og dit privatliv til en kollega fra en anden kultur? Det kan være grundet i, at deres kultur anser privatliv anderledes en du gør. For mange asiatiske kulture er emner som familie meget privat, hvilket betyder at de typisk ikke deler detaljer eller information om familie med hvem som helst. I muslimsk kultur er det ligeledes en dårlig idé at stille mange spørgsmål til deres familie, før man kender dem privat. Det er anerledes i Vesten, hvor det er normalt at dele familie baggrund som en af de første ting, når man lære hinanden at kende.

Du kan sikkert sagtens forestille dig en akavet udveksling mellem to mennesker, hvoraf den ene anser spørgsmål om familien som et brud på deres privatliv, men den anden forsøger at bryde isen ved at stille spørgsmål til kone og børn. Selvfølgelig er min beskrivelse af kulturforskelle blot en rettelinje for hvordan virkeligheden er. Man skal altid tage højde for at hver eneste person er unik.

Du kan forbedre dine tværkulturelle relationer ved at overveje om du respektere deres grænser om privatliv.

2. BERØRING

Er en let berøring på armen et tegn på et tæt personligt forhold eller blot en måde at vise personen du taler med, at du lytter til hvad de siger? Nogle mennesker er større tilhængere af fysisk berøring end andre, dog bør det overvejes om kulturelle normer spiller en rolle.

Personligt bruger jeg ofte fysisk kontakt il at indikere opmærksomhed og til at bekræfte at jeg lytter. Til det benytter jeg ofte en bekræftende berøring på armen. Denne berøring er meget lille og hurtig, da man i Vesten typisk foretrækker afstand. Det er anderledes i Grækenland, hvor det er meget normalt at stå så tæt på hinanden i kø i supermarkederne at de røre ved hinanden.
En anden type berøring jeg har erfaret fra mine rejser er at holde hånd. På Stillehavsøerne betyder det IKKE noget romantisk at holde hånd med en anden person. Nej, det er derimod en måde hvorpå man kan indikere at man er midt i en privat samtale, og at man ikke vil forstyrres. Lidt på samme måde man hænger et skilt på døren på hoteller, når man ikke vil have room service.

Overvej, hvad der er normalt i den kultur du møder.

3. KIG MIG I ØJNENE

Er øjenkontakt et tegn på opmærksomhed eller en attitude der udfordre dominans? Begge svar er korrekte. I Vesten har vi lært at når man taler med et andet menneske kigger man dem i øjnene. Anderledes, blandt Indianerne i Amerika. Der er det fornærmende at holde øjenkontakt når man taler med en af de ældre. Ligeledes i asiatisk kultur betyder øjenkontakt at man udfordre dominans hos en autoritet. Derfor; bør man ikke antage at folk ikke lytter, bare fordi de ikke kigger en i øjnene. Det kan være at de forsøger at vise dig respekt ved IKKE at kigge dig direkte i øjnene.

4. SPROG, OM JEG MÅ BE’

Hvis du lærte et fremmet sprog, ville du muligvis opleve en smule usikkerhed og udfordringer i forståelse, når du bliver talt til på det nye sprog. Forestil dig et vandfald af ord ramme dig med lynets hastighed. Det er SÅDAN man har det, når man er i gang med at lære et nyt sprog og andre taler til en i samme hastighed de taler til en ven i. Derfor: overvej hastigheden du taler i, hvor avanceret dine ord er, og om du muler, snøvler, hvisker. Mange misforståelser kan undgåes ved at sætte tempoet lidt ned.

Som kommunikatør taler jeg flydende engelsk og har også tilegnet mig spansk, men det var ikke altid nemt. Nu, hvor jeg arbejder med folk fra hele verden har jeg tillært mig nogle sætninger, jeg læner mig op ad, når jeg kommunikere med folk på et sprog der ikke er deres modersmål: “Giver det jeg siger mening?” eller “Er det nemt at følge hvad jeg siger?” – LÆG MÆRKE TIL at jeg IKKE gør lytteren ansvarlig for forståelse af det jeg kommunikere, ved at stille sådan et spørgsmål. Jeg tager selv ansvar for at gøre mine pointer klare.

Det er ALTID personen der kommunikere, der er ansvarlig for at blive forstået.

Forståelse kan være besværligt når sproget er begrænset, så det er vigtigt at spørge om feedback og at holde øje med deres kropssprog. Kropsprog kan ofte afsløre om personen er usikker eller sikker i forståelse af samtalen.

5. TID ER PENGE… NOGLE GANGE

Oplever du nogensinde at være irriteret over venner eller kollegaer fra en anden kultur, når det kommer til at møde til tiden eller hvor lang tid det tager dem at gøre nogle ting? Tid har forskellig værdi i forskellige kulture. Denne kulturforskel er typisk det første folk lægger mærke til i en ny kultur. I Vesten er tid lig med penge—tid er dyrebar. Der er selvfølgelig altid individer, der ikke passer denne beskrivelse, men rent konceptmæssigt er tid værdifult i vestlige kulture. I mange andre kulture er tid blot et foreslag.

Jeg har for nyligt læst en bog, hvor forfatteren havde bosat sig i en helt ny kultur. Han mente at i vesten (USA inkluderet her) er man forsinket 5 minutter efter aftalt tid. På mange Stillehavsøer er man først forsinket efter 2-3 timer!

Forståelse for at andre kulture har et andet forhold til familie, fysisk berøring, sprog, øjenkontakt og tid er det første skridt hen imod en fungerende relation. Kulturforskelle gør det ikke mindre forkert at være forsinket på arbejde, men forståelse for kulturen kan hjælpe begge parter i at række ud til hinanden og når begge parter forsøger at arbejde sammen.

KONKLUSION

Der er mange mange mange flere områder hvorpå kulturforskelle kan komplicere kommunikation, så som holdspiller i kontrast til enkelt spiller, religion og ideologi, hvad man tror når det kommer til liv og død, hierarki og anarki, og så videre (listen er lang). Men, hvis du virkelig gerne vil forstå og forbedre en relation til et menneske fra en anden kultur er listen, jeg har fremlagt, et godt sted at starte.

Leave a Reply