Manden på bjerget

Manden på bjerget

“Jeg nød jeres koncert” sagde Shawn, da vi mødte ham ved bilen. “Jeg havde sådan bedt Gud om at blive bedt for af nogle YWAM’ere før jeg tager hjem i morgen”, fortsatte han.

Det var under frysepunktet på Maune Kea og vi stod med tæpper og soveposer omkring os, for at holde os varme, mens vi bad for Shawn og hans tjeneste som børnepræst i sin kirke.
På vejen hjem talte vi om, hvor vildt det var, at vi havde mødt ham på bjerget. Det var slet ikke planlagt, at vi skulle være der.

Den samme morgen havde jeg mødt DTS eleverne ved morgenmad. De havde allesammen givet udtryk for, at de gerne ville se lidt mere af Hawaii, før de tog afsted på outreach. Min ven, og jeg tog derfor ud til lufthavnen og lejede en kæmpe 4-hjulstrukket truck, sådan at vi kunne køre hvorsomhelst.
Vi tog så afsted til Waipio Valley og hikede hele vejen til vandfaldet, hvilket var fantastisk, men det tog også meget længere tid end forventet.
Da vi kom tilbage, var der kun et kvarter til solnedgang, så vi aftalte, at vi ville køre hjem til Kona, men at vi ville stoppe på vejen for at få noget at spise.
Efter vi havde fået tørt tøj på og fået noget at spise, var det for længst blevet rigtig mørkt, men i sidste øjeblik, før vi satte os i bilen igen, blev vi enige om, at vi burde tage op på Maune Kea og se på stjerner, selvom det ca. tog en time at komme derop.
Da vi endelig kom derop, og blev chokerede over, hvor koldt det var, begyndte vi at synge lovsange og danse.

Det var der, Shawn havde set os. Han var selv ankommet alt for sent, men havde blevet der for at høre vores lovsang.

Leave a Reply