Jeg skal bruge en helikopter

Jeg skal bruge en helikopter

For en måned siden gik jeg til et møde, hvor jeg sagde: ”Vi har et skib, der kommer ind. Det bliver et kæmpe event, og jeg har brug for jeres hjælp til at dække det.”

I lørdags stod jeg på molen med medieteamet. To kameramænd for enden af molen var klar til optagelserne på lang afstand. Tre håndholdte kameraer med mikrofoner var klar. Dronen med vandtæt kamera var testet. Jeg havde fået besked om at ham på jet skien samt de to kameramænd på båden allerede var gået i gang med optagelserne.

Folk begyndte at strømme dertil i hundredevis, og den hawaiianske kano blev skubbet i vandet. Musikken spillede højt og børnene pegede i luften på dronen, der fløj lydløst rundt over hovederne på folk.

Vi begyndte lige så stille at kunne ane skibet i horisonten. Der gik ikke længe før vi tydeligt kunne se UMO’s logo på sejlet.

Så fik jeg beskeden: ”Vi er på vej” – og jeg kunne høre dem. Jeg kiggede op i skyerne og jublede. Helikopteren var på vej.

Det tog ikke mere en 30 sekunder før den fløj hen over hovederne på os, og ud over havet for at kredse rundt om skibet. Pludselig kom der endnu flere mennesker på molen, for at se hvad det var, der foregik.

Mens skibet nærmede sig kom helikopteren også tættere og tættere på molen, og vi kunne se, hvordan Michael, der filmede, sad halvejs ude af helikopteren.

Ikke nok med at det var fantastisk at se, hvordan frivillige mennesker kunne gøre et så professionelt arbejde, var jeg også overrasket over den ydmyge måde, de gjorde det på. Jeg troede ikke, jeg kunne blive mere stolt, lige ind til at jeg om mandagen så os på forsiden af West Hawaii Today.

Leave a Reply