Ensomme fødselsdage

Ensom fødselsdag

Tårerne løb langsomt ned af hendes kinder. De kom trillende ned inde under hendes store, sorte solbriller, og da hun tørrede tårerne væk med sine hænder, kunne jeg se hendes rødmalede negle. Vi sad i det lave vand ved King Kamea’s hotel strand, da Nay og jeg bad for hende. 

Hendes navn er Julie, og hun var i Kona på ferie.

Vi havde startet med at småsnakke, men det tog ikke lang tid før samtalen blev drejet ind på Gud, mission og kristendom. Julie var meget interesseret i, hvad vi lavede i Ungdom Med Opgave (UMO), og spurgte om hun kunne komme tilbage næste år som Mission Builder.

Da vi fortalte hende om Mission Builder programmet sagde hun henkastet at hun ikke ønskede at holde sin 50 års fødselsdag alene.

Det gik pludselig op for os, hvor ensom denne kvinde var. Fordi hun var helt igennem smuk – venlig og behagelig at tale med, blev vi chokerede, da hun fortalte os om sin ensomhed.

Hun havde åbenbart været gift før, men hendes ægtemand havde været meget voldelig, og som hun sagde til mig: ”Jeg er overrasket over, at jeg kom ud af det ægteskab i live.”

Vi bad med hende, og hun begyndte at græde stilfærdigt. Hun havde i lang tid spurgt Gud om at give hende en ny mand, der elsker Jesus og behandle hende godt.

Hvis du har tid til at bede sammen med Julie om, at hun må få en ny mand, ved jeg hun vil værdsætte det stort.

Leave a Reply