Jeg må vel være en missionær

Jeg må være en missionær

[Mission]

Fra latin missiō, fra mittere at sende (Collins English Dictionary, 2003).

“Hvad er en missionær?” spurgte jeg klassen. En af mændene, der sad på første række sagde: “Det er en person, der hører Guds kald og handler på det.” En ældre dame bagerst i klassen sagde: ”Det er en person, der er villig til at gå steder.”

Derefter spurgte jeg dem: ” Hvad er så forskellen på en kristen og en missionær?”

Jeg var nede ved Port YWAM, der ligger nede ved molen i Kona. Jeg var der sammen med min ven, Joseph, der skulle færdiggøre en uges undervisning i Discipleskabs Trænings Skolen (DTS). Han havde talt om et ‘Bibelsk Verdenssyn’ denne uge og afsluttede undervisningen med at præsentere eleverne for ideen om sfærer i samfundet. Mange vil mene, at der er syv sfærer i samfundet: økonomi, uddannelse, familie, festlige begivenheder, regering, medier og religion. Vi er alle under deres indflydelse, og vi er alle i stand til at påvirke disse sfærer, hvis vi søger at gøre det.

Fordi jeg er aktiv i mange af disse sfærer, spurgte Joseph mig, om jeg ville dele nogle af mine erfaringer med klassen.

Jeg har ikke en formular. Jeg kan ikke fortælle nogle som helst, hvordan de skal påvirke den sfære, de er mest i kontakt med. Men jeg vil igen stille det samme spørgsmål, som jeg stillede eleverne i DTSen: ”Hvad er en missionær?”

Hvis jeg mener, en missionær er en person, der ”hører Guds kald og handler på det”, så er en missionær ikke forskellig fra andre kristne.
Og hvis ”at gå steder” eller ”at blive sendt” ikke er en aktiv handling, grangiveligt at handle på et kald, så indrømmer jeg gerne, at jeg har en forkert forståelse af, hvad det vil sige ”at handle”.
Jeg tror ikke, nogle kristne ønsker at definere sig selv som personer, der ”hører Guds kald og IKKE handler på det”.

Jeg tror på, at Gud kalder alle mennesker. Jeg ved, at Jesus sagde: ”Gå derfor ud og gør alle folkeslag til mine disciple,” og jeg er overbevist om, at det er en invitation til at leve et liv, konstant søgende efter de muligheder, der opstår dagligt, hvor der er en åbning for at dele evangeliet. Jeg tror ikke, Jesus ville have inviteret os til at ”gå” og gøre folk til ”disciple”, hvis det var en umulig opgave. Vores liv kan være eksempler på evangeliet på mange måder. Vi kan være eksempler på den måde, vi taler til naboen, eller den måde vi beder velsignelser over postbuddet, eller den måde vi taler til vores kollegaer på.

Så…

Hvad hvis en missionær er en person, der står op hver morgen i den overbevisning om, at Gud har sendt dem til at påvirke den sfære, de arbejder og lever i? Hvad hvis en missionær er en normal kirkegænger, der på hverdage lever ud det, der bliver prædiket om søndagen? Hvad hvis en missionær bare er en ordinær kristen, der kender Gud og gør Ham kendt?

Leave a Reply