Hænderne i vejret

Hænderne i vejret

Båden rokker frem og tilbage. Der er en lugt af sved og søvn i luften. Foran mig sover en af drengene med hans hat over hovedet. Vi er totalt udmattede.

Vi har været 12 dage i Ormoc, som er på øen Leyte i Filippinerne. Vi ankom 2 uger efter tyfonen, der blandt de lokale bliver kaldt Yolanda, ramte øen, og ødelagde 98 % af bygningerne i mange af byerne.

Jeg ankom med et team på 17 for at hjælpe med at sætte en base op, hvor nødhjælp kunne blive delt ud fra. Det regnede og var mørkt, da vi ankom, og vi havde derfor ikke mulighed for at få et overblik over, hvordan vores arbejdsplads så ud.

Morgenen efter, da solen var stået op så vi, hvordan hustage var fjernede, vægge brast sammen, træer lå henkastet med rødderne rykket op…

Vi boede i en kirke, hvor taget var delvist revet op og baghaven lignede en scene fra en krigsfilm. Da vi forlod stedet havde vi fjernet alt det tyfonen havde efterladt og gjort området klar til alle de kommende hold af nødhjælps arbejdere, der kommer ind over de næste par måneder.

Mens jeg skriver dette, går det op for mig, at jeg har så mange historier, jeg gerne vil dele og at jeg nok bliver nødt til at bruge de næste par blogposts til de individuelle historier.

Dog vil jeg gerne fortælle én kort historie om Guds trofasthed.

Anden dag vi var i Ormoc, blev vi enige om at vi skulle sende et team ud for at udforske byen. Fem tog afsted, og de begyndte at gå op af det bjerg, der er i byen. På vej op af bjerget ser de en mand på en motorcykel, der vinker til dem -med begge hænder, mens han kørte forbi dem.

Dagen efter mødte vi alle de præster, der var i området. De kom for at byde os velkommen. De havde alle brug for hjælp i deres kirker, så mange spurgte om vi kunne komme og hjælpe. Blandt dem var Pastor Erly, en ydmyg og venlig mand. Han spurgte dog ikke, som mange af de andre præster, om hjælp, så Jordan, der ledte vores team, spurgte Pastor Erly, om han også havde brug for hjælp efter tyfonen, hvilket han svarede ja til.

Da vi kom derop tog det ikke vores team meget mere end et par timer, at få fjernet de ting, der var faldet ned og få samlet alt i bunker. Vi fjernede alle ødelagte murbrokker, og slog tilmed en pytonslange ihjel, der lå og gemte sig blandt stenene.

Da vi samledes for at bede for kirken og sige farvel, fortalte Pastor Erly os, hvordan han havde bedt desperat til Gud om hjælp til at få ryddet op efter tyfonen. Han sagde, han endda havde været på nippet til at skrive på sit tag, så man kunne se det fra helikoptere “Help us Obama”, men Gud havde talt til ham, og sagt at Han ville sende hjælp. Nogle dage senere så han fem mænd gå på vej op af bjerget og Gud havde sagt – “der er din hjælp. Vink til dem med begge hænder i vejret.”

Leave a Reply