Han er en god leder

Jeg er begyndt at være mere og mere ærlig med mig selv. Jeg en et ret skidt menneske nogle gange. Meget skidt menneske, faktisk. Jeg er hovmodig, kontrollerende, usikker og spydig.

Jeg ved, at Gud gør et vidunderligt arbejde i mit hjerte, og der gør mig lykkelig at vide, at jeg ikke er tvunget til at være en skidt person resten af livet. Måske tænker du, at jeg er meget hård ved mig selv, men jeg kan forsikre dig om, at det er jeg skam ikke – jeg er overbevist om, at Gud vil fuldføre sit arbejde i mig.

De fleste af mine fejl har rødder i mit behov for at være fænomenal. Mine skidtheder opstår, når jeg leder efter min fænomenalisme de forkerte steder. Jeg leder efter det i mine færdigheder, mit talent, ja selv i min karakter. Jeg burde se det tydeligt i min identitet, da jeg er datter af en konge!

Så jeg beder om syndsforladelse. Men noget af det værste ved hovmodighed er, at man kan blive fænomenal til at bede om syndsforladelse. Til tider kan mine fejl snyde mig til at begå flere fejl! Så hvad gør man? – Nåde.

I min sidste blogopdatering fortalte jeg dig om, at jeg gerne vil fokusere den næste periode af mit liv på at vokse i karakter, hvilket også er årsag til, at jeg er i gang med at læse en bog om mentorskab. John C. Maxwell skriver (oversat fra engelsk):

Når de mennesker du leder, ikke tror på sig selv, kan du hjælpe dem ved at tro på dem […] Lad dem “låne” din tro på dem.

Jeg ved, at det er ment som et råd til folk, der leder andre, men jeg tror, Gud gør det samme med mig. Han tror på mig. Når alt jeg ser i mig selv er min hovmodighed og spydighed, viser Han mig sin søn. Somme tider ser jeg kun det hul, jeg befinder mig i, men Han ser, den person jeg har potentiale til at være. Når alt jeg kan give Ham er mit sørgelige hjerte, giver Han mig nåde.

Han er en god leder.

Leave a Reply