Hvad har du lært?

Hvad lytter du til?” spurgte Rudy mig. Jeg kiggede op over bordkanted, da jeg sad med hovedet under bordet, mens jeg lagde rød neglelak på tæerne – Jeg havde slet ikke set ham komme ind på kontoret.

“Jeg lytter til et podcast om kommunikation. Skrivning og læsning,” svarede jeg ham, mens jeg satte mit podcast med de to herre med hæse stemmer på pause på telefonen.

Rudy satte sig ned foran den store Mac Pro, mens han sendte mig et varmt faderligt smil.

“Jeg er glad for at du er så SMART,” sagde han. Jeg grinte, fordi jeg vidste at han ikke mente jeg var smart, men at han refererede til mine kragetæer på kontorets tavle, hvor der nu stod “SMART” med store bogstaver:

S – Specifikt
M – Målbart
A – Achievable (oversæt til opnåeligt)
R – Realistisk
T – Tidsbevidst

Jeg fortalte ham, at siden jeg ikke deltager i nogen form for undervisning i øjeblikket, har jeg stadig brug for at forholde mig lærnem og han sagde til mig i enighed: “Teresa, jeg er stadig en stenaldermand, så jeg er nødt til at skubbe mig selv til mit yderste for at lære nye ting til tider.”

Det slog mig hvor stort et privilegie, det er at være i stand til at lære. Hvilke fantastisk ting.

Her er nogle af de pointer, jeg tog med mig fra podcastet:

  1. Som kommunikatør bør man bruge tid på at skrive OG læse hver dag.
  2. Man bør gøre det behageligt at skrive og læse – derigennem skabe et godt miljø for aktiviteten, sådan at man kan nyde det.
  3. Det skal ikke blive noget man falder i søvn til, så det er en dårlig idé at gøre det som det sidste man gør, før man falder i søvn – på den måde fortæller man ikke sin krop at det er kedeligt at læse/skrive.
  4. Man bør blande genre af litteretur samt god og dårlig litteratur. Således kan man gøre sig skarpere til at se, hvad god litteratur og hvad dårlig litteratur er.

Det var alt for nu. Tak fordu du følger mig på min vandring i at gøre kommunikation bedre på missionsmarken.

Leave a Reply