Nyt år – Nye udfordringer

“Thank you, have a nice day. Bye!” – Jeg lagde på. Jeg rystede. Kunne mærke min puls stige til 160 slag i minuttet og min vejrtrækning blev kort og hurtig. Tårerne pressede sig frem i mine øjne, og jeg skyndte mig at tørre dem væk.

Jeg havde lige talt med University of Hawaii Hilo. Efter flere måneder i dialog med universitetet for at kunne fortsætte mine studier som udvekslingsstuderende til kommunikatør, gik det pludselig op for dem, at de havde givet mig falsk håb om at kunne læse hos dem. På grund af den visa type jeg har, er det ulovligt for dem, at lade mig studere hos dem. Jeg ville ønske, at de havde undersøgt sagen noget før, så jeg kunne have gjort noget ved det.

Tankerne kørte rundt i mit hoved. Hvad gør jeg nu? Hvordan får jeg råd til at blive, når jeg ikke længere kan modtage SU? Bliver jeg nødt til at tage hjem til Danmark nu? Hvad med det team jeg leder – og den kampagne vi er dybt involveret i?

Jeg tog nogle dybe vejrtrækninger. Lukkede øjnene. Min puls faldt langsomt.

“Gud – Jeg er ikke færdig her!” sagde jeg.

Alligevel var det nødvendigt at lægge alle forventninger, planer og ønsker over til Gud. Selvom det var svært at acceptere, måtte jeg også forberede mig selv på, at det kunne betyde, at jeg var nødt til at forlade USA.

Som ugen gik, var der endnu to andre fra mit team, der fik de ubehagelige nyheder om, at de højst sandsynligt var nødt til at forlade landet på grund af visumproblemer. Det har været hårdt og testende som leder at se smerten og fortvivlelsen blandt mine tætte kollegaer – specielt da jeg selv var usikker på, hvordan min egen fremtid så ud.

Jeg oplever dagligt, mit team og andre fra YWAM Kona trække på mig i form af viden, visdom, lederskab og kreativitet. Hvordan kunne jeg overhovedet tvivle på, at Gud ville have, at jeg skulle forblive her i Kona?

Så jeg har besluttet mig for at blive. Jeg vil fortsætte mit arbejde – og jeg vil stole på at Gud vil hjælpe mig med at få råd til at blive.

Og PRIS Ham. Jeg har allerede fået støtte for 53% af alle mine mine månedlige omkostninger. Det har været så fantastisk opmuntrende at se hvor gavmilde mine venner har været til at investere ind i min mission. For hver 50,- jeg kan rejse i månedlig støtte kommer jeg 1% nærmere at have en 100% finansieret tjeneste.

Jeg har spurt Gud om Han vil hjælpe mig med at nå mit mål sådan at jeg kan gå ind i 2015 uden bekymringer. Jeg vil også spørge dig, om du vil bede og overveje om du vil komme ombord på mit support team?

Jeg tror på at mit arbejde er vigtig, og at Gud vil bruge min tjeneste til at sende flere hundrede nye missionærer ud for at udfylde missionsbefalingen gennem de næste par år, jeg arbejder her.

Hvis du er en af dem, der har valgt at støtte mig økonomisk – Rigtig mange tak fordi, du tror på min vision og mission. Jeg værdsætter dit venskab, dine bønner og opbakning. Det er en kæmpe ære at have folk, der vil deltage i mit kald og i at se flere trænede missionærer gå ud i verden og sprede evangeliet.

Hvis du gerne vil komme ombord og partner med mig i at se endnu flere missionærer blive trænet til at gøre en forskel i verdenen, kan du læse om, hvordan du kan støtte økonomisk her.

Kram og aloha,

Teresa Blay

Leave a Reply