Pladsmangel på universitetet

Pladsmangel på universitetet

586 accepterede elever. 62 anmodninger, der stadig bliver bearbejdet. Alt for få værelser til at rumme så mange mennesker.

Universitetet står i en lidt specielt situation. Vi går med hastige skridt det næste kvartal i møde, og vi får muligvis det største kvartal, universitetet nogensinde har måtte huse. Det er en kæmpe velsignelse at få lov til at se så mange unge mennesker, der vælger at tage ud i verden og søge Gud, men på nuværende tidspunkt har vi slet ikke plads til så mange mennesker på campus. Vi er derfor lidt pressede.

Jeg har fået lov til at bruge nogle af de færdigheder, jeg lærte i Mexico: at bygge.

Lige nu er der 12 værelser på campus, der alle kan rumme 8 elever, men som stadig ikke er færdige, og vi har under en måned til at gøre dem alle klar. Mine eftermiddage har derfor været brugt på at installere toiletter, sømme køkkenborde sammen og afslutte noget arbejde på stikkontakterne.

På nuværende tidspunkt ser det ud som om, vi kan færdiggøre de første 8 værelser i løbet af de næste to uger, men vi kommer til at skulle arbejde rigtig stærkt, hvis vi skal nå at få de sidste 4 værelser klar.

Samtidig er vi i den situation at vi skal have en ny kantine, der faktisk kan rumme os alle sammen, da det køkken, der er her, kun var ment til at lave mad til 200 mennesker. Næste kvartal bliver vi muligvis 1200 mennesker.

Derfor, som nu nok kan forstå, ud fra den situation jeg har beskrevet her, må du endelig gerne have University of the Nations i dine bønner.

Leave a Reply